Blogmonster

Pernilla Andersson i Helsingborg

Blogmonster — Mon, 02 Aug 2010 19:00:52 +0000

Jeg havde besluttet at Pernilla Andersson skulle være min afslutning på årets Helsingborgsfestival selvom jeg ikke kendte hende, men bare lige havde rundt hendes hjemmeside da jeg så hendes navn i programmet. Der blev der næsten tomt da hun skulle til at gå på. Lidt underligt for en artist der har udgivet 6 soloalbums, men det var nok fordi hun var oppe mod Timbuktu på Stora Scenen. Mine først tanker var at hun kom skræmmende tæt på Lisa Ekdahl i dennes Winnerbäck periode, men Pernilla kommer lidt mere omkring både på svensk og på engelsk. Der er til tider noget mere kant på hendes musik. Det skulle vise sig at jeg da udmærket godt kendte et af hendes sange, nemlig radiohittet “Johnny Cash og Nina P.”, som tilgengæld virker meget inspireret af et andet gammelt radiohit “Ingen vill veta var du köpt din tröja”, men sådan er det jo konstant i pladebranchen. Det gav hvertfald god respons da hun fyrede den af. Pernilla afsluttede med den meget personlige og smukke “ Jag Och Min Far”. Endnu god festivalafslutning.

Pernilla Andersson	Pernilla Andersson	Pernilla Andersson
Pernilla Andersson	Pernilla Andersson	Pernilla Andersson
Pernilla Andersson	Pernilla Andersson	Pernilla Andersson
Pernilla Andersson	Pernilla Andersson

Imponerende Strömsted & Co

Blogmonster — Mon, 02 Aug 2010 18:41:33 +0000

Det er ikke fordi programmet for årets helsingborgsfestival har bugnet med navne jeg kender, selv efter 9 år i Sverige, lige bortset fra Rix festivalens og Nickelodeondagens parade af schlager-stjerner. Et af de navne jeg dog kendte var Niklas Strömstedts. Ikke fordi jeg som sådan kender hans musik, men mest af navn, bl.a på grund af hans medvirken i “Körslaget”. Jeg besluttede at se hans optræden på festivalen lørdag og det var nu godt valgt, for hans folkrock og selvironiske sjove fortællinger var meget god underholdning, men hvad der imponerede mig mest var hvor meget musikalitet den lille trio stod for. Niklas selv spiller guitar og keyboards foruden at synge. Hans trommeslager, Mats Persson, spillede af og til både guitar og bas, samtidigt med at han spillede trommer på fødderne. Trioen’s kvindelige indslag, Marika Willstedt, spillede keyboards, bass og cello, udover at være en ganske habil sangerinde.

3 personer. Intet flashy lyshow, dansere eller gimmick. Bare musikalsk talent. Imponerende.

Niklas Strömstedt Niklas Strömstedt	Niklas Strömstedt Niklas Strömstedt	Marika Willstedt Marika Willstedt
Mats Persson Mats Persson	Marika Willstedt Marika Willstedt	Niklas Strömstedt Niklas Strömstedt

Gucci-Helle i problemer ?

Blogmonster — Fri, 30 Jul 2010 08:19:20 +0000

Det ser ud til at de fleste politiske kommentatorer er i fuld gang med af afskrive Helle Thornings chancer for at blive Danmarks første statsminister på grund af hendes løgne i skattesagen. Desværre bliver jeg nødt til at være uening med eksperterne, for det virker ikke som om principper, ideologi og troværdighed betyder meget i dansk politik, men at det handler mere om hvilke politikere der giver een flere kroner i lommen. Da socialdemokraterne blev fanget i dobbeltmoral om folkeskolen, gik de frem i meningsmålingerne. Da Villy Søvndal blev taget i at lyve om sine plejehjemsbesøg havde det ingen effekt på hans popularitet. Man kan mene at det er dobbeltmoral af højeste karakter på Helle Thorning taler om øget skat på de højeste indkomster og så selv gør alt for at slippe for at betale den skat hun har pligt til, men jeg tror ikke at det komme til at betyde meget, for når det kommer til stykket så taler den røde blok om at åbne for pengekassen, mens blå blok taler om stramninger. Så betyder trværdighed og ideologi mindre.

Helle Thorning-Schmidt

Sebastian band i Tivoli

Blogmonster — Sat, 10 Jul 2010 09:23:49 +0000

Nu er jeg ikke den mest hyppige gæst på Tivolis fredagsrock. Der er simpelthen for mange mennesker på for lidt plads, men i går lod jeg mig alligevel lokke en tur til hovedstaden. Det er jo trodt alt ikke hver dag at man kan opleven en dansk legende som Sebastian og hans dreamteam. Når jeg så ydeligere så at han havde Misen Groth (“Forgiveness” fra Ørnen) med på kor, så synes jeg ikke jeg kunne lade. Jeg havde en lille forhåbning om at høre Misen synge “stille før storm”. De skulle jeg så ikke få opfyldt med “fuld af nattens stjerner” som hun sang sammen med Gry Harrit var nu også et fint plaster på såret. Man havde helt glemt præcis hvor mange guldkort den mand har frembragt og selv om de fleste i bandet nærmer sig sidste udløbsdato så var det en rigtigt fin koncert og absolut godt at jeg lod mig lokke.

Danielle Deneuve på “Eldorado 2″

Blogmonster — Thu, 10 Jun 2010 18:21:35 +0000

Det er sket noget stort. Efter 24 år er sangen “The Plague” med Danielle Deneuve endelig kommet i digital form, som del af opsamlingsboxen “Eldorado 2″. Sangen kom i 1986 som efterfølger til hittet “The Rising sun”, men selvom CD’en forlængst var opfundet blev LP’en “Life goes on” aldrig udgivet på CD. Tidligere har “the Rising sun” også været at finde på opsamlingscd’en ” Disco Diamonds Vol. 34″, men det er først gang Danielle Deneuve kommer til salg på Itunes. Jeg håber stadig på at “Life goes on” megaversion kommer på Itunes en dag, men intil da kan jeg glæde mig over “The Plague”

Magisk aften på Dunkers

Blogmonster — Sat, 06 Feb 2010 15:37:54 +0000

Når man nu går ind i sin sidste uge, efter næsten 9 år i Helsingborg, hvad kan så være mere perfekt end at ens 2 lokale favoritter giver dobbeltkoncert på Dunkers Kulturhus ? Foreningen “Jazz i Helsingborg” havde besluttet at sommerens Jazz koncerter med Nilla Nielsen/Bjørn Ingelstam og Maja Gullstrand/Annamedband skulle genopleves på festivalen “Vinterjazz” på Dunkers kultur.
Hvor Maja hører hjemme i Jazzen er Nilla mest kendt som Helsingborgs svar på Alanis Morrisette, men sammen med Bjørn Ingelstams band har hun vist at hun også klarer denne genre. De gav klassikere som “fly me to the moon”, “Fever”, “aint misbehaving” og “Summertime”, hvor både band og solist viste rent talent. Frk Nielsen viste også lidt mere end bare talent i et hidtil (for mig) uset labert outfit.
Maja trak tempoet ned og gåsehusen op i nogle meget stemningsfulde og smukke udgave er sine sange, dog uden hendes kendinge som “Alla dessa ord” og “lala love”.Maja’s vintage outfit var, omend ikke helt så labert som Nilla’s en god reklame for hendes nye job som antiksælger på Krapperup Slott. Til fik vi beviset for at Jazzen trods alt er Maja’s hjemmebane da hun også gav “Fly me to the moon”, men på den anden side kan man også dårligt forstille sig Maja synge Nilla’s “The mister song”.
Alt i alt må jeg sige at det var den perfekte afslutning på 9 år i Helsingborg.

Da hyggen gik af Jazzscenen

Blogmonster — Sat, 25 Jul 2009 07:59:55 +0000

Jazzscenen på Konsul Ohlssons plats har altid været en oase fra menneskemylderet på Helsingborgs festivalen, men i går stod man tættere end man plejer at gøre på den store scene da Maja Gullstrand gav koncert og det kom absolut ikke som nogen overraskelse. Det at deltage i Melodifestivalen er altid noget der giver god opmærksomhed. Også selv om man, som Maja selv udtryckte det, blev “bottennap” . Det gik så galt at at sikkerhedsfolkene måtte ud og finde afspærringer så folk ikke stod foran mixerpulten. Maja er ganske enkelt bleet for stor til Jazzscenen, men jeg mågive hende ret i at der er en anden stemning der en hvis hun skulle have spillet på hovedscenen. Hun var selv opmærksom på at folk måske ikke synes hun var “jazz” nok, så hun gav klassikeren “Summertime” for at kompensere for dette. Nu kan man så være lidt kritisk og sige at hun måske også have valgt et lidt mere traditionelt jazzband. Ikke fordi at der er noget galt med Anna Persson og co., men en rigtig bassist og måske et eller andet blæseinstrument hjælper altid. Og så lige “Han kallar sig Jack”. Så er den hjemme. Eller måske er det Maja og Björn Ingelstam der skal slå sig sammen næste år ?
Hvad enten den hårde Jazzklike synes om det ej, så var der mange Maja fans der fik sig en stor oplevelse igår på trods af regnen. Og en fin afslutning med den meget smukke ”Skyddsängeln” hvor hun ikke selv kunne holde følelserne tilbage.

Helsingborgsfestivalen 2009

Blogmonster — Fri, 24 Jul 2009 09:30:33 +0000

Jeg ved ikke om det er krisen eller om “gnällspikarna” har fået deres vilje, men festivalen er da godt nok blevet nogen mindre i år. Både Visscenen,Dansbandscenen og tumstocksfestivalen er blevet droppet i år. Jeg synes det er meget synd at man vælger at skære ned på denne måde, for det kan kun, sammen med det standhaftige regnvegr, gøre festvalen dårligere.

Første levende billede var nogle elever fra Nicolaiskolen, som spillede på Jazzscenen og efter den Professor Da Dunk.

Jeg var også lige nede og se hvad der skete i Rix byen. Der var bl.a autografskrivning, med Style, Janet og Kim.

Jeg smuttede en tur over på partyscene, hvor det regnede en del da første band kon på scenen. Bandet Festikommitén spillede gamle og nye svenske hits af bl.a Per Gessle og Nanne Grönvall og det gjorde de såmænd meget godt, men der var ikke meget spilleglæde at spore. De så mest af alt ud som om de hellere ville være fri.

Ned til Rix Fm’s scene men droppede det hurtigt på grund af et hav af paraplyer. Kan man ikke bliver hjemme eller tage noget regntøj på, hvis man ikke kan tåle vand ?

Fed festival

Jeg smuttede i stedet over på Jazz scenen hvor jeg havde hørt at Nilla Nielsen skulle være gæstesolist, men først oplevede jeg bandet Jazz Five, som heldigvis er bedre til at spille musik end at finde på bandnavne. Imodsætning til Festkommittén var disse fyre fuld af entusiasme og showmanship og hold op de kunne spille. De var vel mere blues end jazz, men publikum var nu ret begejstrede.

Efter Jazz five var det tid den det unge talent Björn Ingelstam og hans band Two Generations Band, som har sit navn efter at han foruden at have sin far Hans med, så var der i løbet af aftenen også 2 andre generations par med.

Så kom Nilla Nielsen på scenen og gav de ret kendte “Fever” og “Fly me to the moon”

Hvem havde troet at jeg skulle bruge 3 timer på Jazzscenen ? Jeg må være ved at blive gammel.

Giant Defy 2

Blogmonster — Wed, 15 Jul 2009 19:46:31 +0000

Så fik man lige ny cykel og valget fald på en Giant Defy 2. Det er føste gang jeg køber en helt ny racer cykel. De første 2 racere jeg har købt har været brugte, men efter at have cyklet 30 om dagen i 7-8 år, synes jeg det var på tiden at ofre en helt ny. Jeg købte en nyt cykel for snart 2 år siden, men det var en Centurion citybike og jeg må indrømme at jeg er mere til racer end citybike. Der er en helt andet cykelglæde over en racercykel.
Jeg har kigget på mange “begynder racer”, men efter kyndig vejledning fra Saabye cykler i Snekkersten og efterfølgende sammenligning med andre alternativer synes jeg Giant’en var bedste køb. Bl.a er de fleste begynder racere udstyret med Shimano Sora, hvor Defy 2 er med Tiagra, som bl.a har nogle bedre greb.
Jeg havde en ide om at jeg skulle prøve at cykle Skåne rundt. Jeg har cyklet mange steder i Skåne men aldrig taget turen hele vejen rundt, så det kunne være interesant at prøve. Nu er cyklen hjemme.

Update:Efter de første 70 km vil jeg sige at cyklen overstiger mine forventninger. Det er ren cykelglæde med denne racer, speciel bakker går rigtig godt.

Meteologoer i selvsving

Blogmonster — Fri, 26 Jun 2009 17:05:50 +0000

Jeg plejer at sige at man lige så godt kan tro på sit horoskop, som at tro på vejrudsigten og nu har jeg endlig bevis for at meteologer ikke har styr på noget som helst:

Man fortæller at vinden bliver 8-11 m/s, men siger samtidigt at chancen for vinde over 10 m/s er lig 0. Det er da volapyk at højeste karat.
Det minder mig om en dag jeg tog op til min båd. Inden jeg tog hjemmefra kiggede jeg på ovenstående side og fik at vide at risikoen for vinde over 10 m/s var 0%. Da jeg kom derop viste vindmåleren ikke mindre en 25 m/s. Altså stormstyrke. Det er da næsten en utilgivelig unøjagtighed. Nu er DMI ikke så kontante i deres farvandsudsigter, så det er kun de svenske SMHI, man kan tage i så kontante vejlskøn, men det er såmænd også rigeligt hvis man ligger ude på sundet og bliver overrasket af en storm.